Isabella Thordsen

DET SKETE BARE IKK?

- jo det gjorde det

Jeg ved ikk engang, hvordan jeg kan beskrive denne ubeskrivelige episode.. MEN jeg prøver, så godt jeg kan.

Jeg og Camillia - den pige jeg boede og arbejdede sammen med i København. Vi havde lørdag eftermiddag enormt travlt. Vi havde lige været til modeshow, og skulle skynde os videre for, at interviewe nogle designere, inden jeg skulle til hovedbanegården for at nå mit tog.

Vi havde parkeret på en p-plads som lå et stykke væk, fra den hal vi skulle hen til. Derfor fik vi så den super "cool" idé, at vi da bare kunne smutte tværs over "marken" - et forholdsvist stort grønt område. MEN det viste sig så, at have været den helt forkerte beslutning. Lige pludselig sank vi begge i! Vi stod begge med fødderne dækket i mudder helt op til anklerne. Vi var nået langt over "marken", så kun få meter væk stod der mindst 10-15 mennesker og grinede af os.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi smurte vores falske smil og grin på og kæmpede os videre gennem mudderet og ud på vejen. Hvad .... skulle vi nu gøre? Vi havde nu mindst en time til at få de interviews i hus, før jeg skulle med mit tog. Der stod vi så! Sådan kunne vi jo ikke gå rundt?

En tankstation lå tæt på, så vi blev enige om at der helt sikkert var en vandslange - eller et eller andet, vi kunne gøre vores sko rene med. Vi ledte og ledte, men der var intet vand overhovedet. Fik så øje på en vandpyt og tænkte, at vi kunne prøve at få dem bare lidt rene der, men det var helt håbløst. Vi måtte videre, løb ind i et storcenter, direkte ind på toilettet, hvor vi stod der i strømpesokker og vaskede vores sko i håndvasken. Flere gamle damer stod og stirrede på os, "har du set magen". What to do? Vi kunne jo ikke gå rundt sådan.

Med drivvåde sko - nogenlunde rene måtte vi så tilbage for at fuldføre vores interviews. What a day!

Kunne du lige forestille dig mig stå der i mudder til anklerne, se helt håbløs ud og tanken om, at mit tog om en time, at og vi skal nå at interviewe designere. Omg. Men vi nåede det heldigvis ;-)