personligt..

 Dagbog til og fra London

Så er jeg hjemme igen efter en fantastisk mini-rejse. Det har været så dejligt at være sammen med min far, fået set London og fået set de skoler jeg har planer om at søge ind på til næste år.

Jeg spurgte min veninde tidligere i dag om hun syntes at jeg skulle lave dette indlæg, eller om det blev for privat? Hun syntes 100 % at jeg skulle dele det med jer, da det gør min blog mere unik og gør at den er med til, at skille sig ud fra mængden.

Det jeg så har besluttet mig for at dele med jer er faktisk noget fra min dagbog.

Jeg førte dagbog, da jeg sad i flyveren på vej til og fra London. Jeg fik skrevet mine tanker og følelser ned, disse følelser og tanker, vil jeg nu dele med jer - da jeg tror, at jeg ikke er den eneste der kunne ske at have disse bekymringer/følelser.

 

Da jeg sad i flyveren på vej til London:

Jeg sidder lige nu i flyveren på vej til London! Det er en fantastisk følelse. Denne følelse der kommer op i mig lige dette øjeblik, fylder mine øjne med tårer. Dette er virkelig det jeg gerne vil. Dette er min drøm! Jeg har endelig følelsen af, at jeg har fundet min plads på hylden - hvis man kan sige det sådan? Jeg har altid været i tvivl om, hvad jeg ville i min fremtid. Jeg har altid elsket mode, og altid gået utrolig højt op i beklædning. Jeg så det dengang ikke som en levevej. Nej da jeg var mindre følte jeg, at jeg stod og skulle vælge imellem sygeplejerske, psykolog - og lignende. Men nu føler jeg, at jeg har fundet min vej. Jeg har fundet ro.. På en måde! Nu er mit hoved fyldt med andre tanker og bekymringer. Bekymringer som, er jeg god nok? kan jeg overhovedet komme ind på de skoler, jeg drømmer om at komme ind på osv. Inde i lufthavnen ringede den ene fashion skole til min far, for at bekræfte vores aftale - de tager det virkelig alvorligt, de gør virkelig noget ud af, at vi kommer. Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad det gør mig. Det at begge skoler har haft ringet til os for at bekræfte vores møde, og det at de vil bruge deres tid på at vise kun min far og jeg rundt på skolen, fortælle os om den osv. Hvor er jeg taknemmelig.. Jeg sidder her i flyveren og kigger ud af vinduet, og jeg føler helt at det virkelig er nu, jeg skal ned for at starte på en af disse skoler. Det føles så ubeskrivelig mærkeligt. Det er blandede følelse der kommer op i mig. For jeg kommer helt til at tænke på hvad så med min dejlige kæreste, min familie, mine venner? Skal kæresten med, eller hvordan vil det komme til at blive? Jeg ved, at det bliver hårdt uanset hvad det ender med - Men en ting er sten sikkert. Jeg SKAL af sted, jeg vil have denne drøm til at gå i opfyldelse. Om jeg så først kan komme af sted om 1-2 år fordi jeg skal dygtiggøre mig for at komme ind, tage kurser osv. Så gør jeg det! Dette skal lykkes.. Jeg er så taknemmelig for at min familie, kæreste og venner er så søde, forstående og hjælpsomme. Det betyder virkelig meget for mig. Og far, tusind tak til dig, for at du gider at tage med mig til London for at få et bedre indblik og flere informationer om min drøm, om alt det der hele tiden fylder mine tanker. Og mange tak til alle mine søde læsere for, at i gider at læse med og er så søde! Det betyder virkelig meget. Ej bliver helt sentimental hva? ;-) får det hele til at lyde så alvorligt. Men det er det også for mig, dette er min fremtid. My dream... 

/Isabella

Da jeg sad i flyveren på vej hjem fra London:

Sidder nu i flyveren på vej hjem fra London. Det var en fantastisk tur! Over alle forventninger.. Jeg har hygget mig så meget med min far, vi har fået set så meget af London og fået set på alle fashion skolerne. Jeg har det simpelthen så godt.. Jeg føler mig virkelig lettet. Mange bekymringer er blevet mindre og andre er faktisk næsten væk? Jeg ved nu at jeg 100 % skal til London næste år. Det er svært at komme ind på skolerne, ja meget - konkurrencen er større end man aner, men jeg må tro på mig selv - jeg tror på, at jeg virkelig godt kan det her. Mange af de bekymringerne jeg havde angående, om jeg skulle have læst kunst i 1-2 år inden, det skal jeg heldigvis ikke bekymre mig om længere. Skolerne var simpelthen lige mig. Jeg kan virkelig se mig selv gå på en af de skoler.. Det er det jeg skal, jeg kan mærke det. Skolerne er fyldt med søde unge mennesker, der har  de samme interesse som jeg! Hvilket jeg mangler, jeg mangler at kunne dele min interesse med andre. Det er så fedt at se at de brænder så meget for det de laver, det at de er så engagerede er så fedt! Det at man kan studere fra 9 om morgenen til 6 om aftenen hver dag, og så er der selvfølgelig lektier oveni - det vil rent ud sagt blive, ja utrolig hårdt - men ikke på samme måde, for man laver noget man elsker og brænder for. 

Begge skoler mødtes med min far og jeg personligt, hvor vi sad og snakkede med dem 2 timer hvert sted. Det var så skønt! Vi blev afklaret med alt. De viste min far og jeg rundt, gav os blade, film af modeshows fra deres skole, informationer om - ja alt, på en af skolerne (Istituto Maragoni) fik jeg endda en t-shirt. Kan ikke sige andet end at servicen var suveræn! Jeg kunne ikke have drømt om mere. Jeg er helt ved siden af mig selv, for dette skal virkelig ske. Og jeg skal allerede søge ind snart faktisk, og jeg er så spændt!! Og begge skoler har bedt mig om at holde kontakten med dem - og er du syg mand ;-) Selvfølgelig vil jeg det! Der flyver så mange tanker rundt i mit hoved lige nu, jeg prøver virkelig så godt jeg kan, at sætte ord på dem, men det er ret svært. Der er nogle få ting jeg virkelig ønsker af hele mit hjerte skal gå i opfyldelse, og denne drøm er en af dem. De uddannelser jeg har i tankerne vil komme til at tage mig omkring 4 år - så det er ikke en lille beslutning (tvært imod) Også det at skulle flytte fra alt.. Men så skal man selvfølgelig også tænke på hvad det er man flyver over til! Nye oplevelser, nye venner, fantastisk drømme uddannelse og selvfølgelig meget mere.. Det er et stort skridt at tage, og konkurrencen er utrolig høj - I can tell.. Men det har jeg hele tiden fået fortalt, at man ikke skal lade sig skræmme af. Her siger min far altid "Hvis du ikke var bange, hvad var det så du allerhelt ville? For så er det, det du skal gøre." Og det jeg allerhels vil er, at søge ind på disse skoler og komme derned og studere. Så jeg må ikke lade mig skræmme - jeg skal springe ud i det. Mange andre studerende har det måske på samme måde? Jeg vil i hvert fald prøve at søge ind på disse skoler, og så tage et skridt ad gangen.. 

Krydser fingre!!
/Isabella