Det var en ubeskrivelig god oplevelse igår! Det var lige mig, og jeg er sikker på, at resultatet bliver rigtig godt! Jeg har fået taget mange gode billeder, så i stedet for at vise jer alle på samme tid, deler jeg billederne op i 3-4 indlæg.
Alle tingene blev lagt fint sådan så det var nemt og overskueligt. Jeg havde taget et tøjstativ med, sådan så alt tøjet ikke skulle ligge i poser (det gør det alt for uoverskueligt samt uprofessionelt).
Tasker, solbriller og smykker blev lagt frem (havde nu lidt flere smykker med ind her på billedet).
Jeg havde hjemmefra planlagt alle de outfits jeg ville style modellen med, taget billeder af det og lagt det ned på min computer, sådan så det var nemt lige at kigge billederne igennem for at se ens idéer.
Den søde og meget dygtige makeupartist Marianne have flere kasser proppet med makeup. Alle pigers drømme ;-)
Vi havde valgt den helt rigtige lokation. Det var den smukkeste gamle gymnastiksal, fyldt med muligheder.
Den utrolig søde model Clara fra Divamodels blev smukkeseret af Marianne
Jeg ønskede mig et naturligt look med brunlige farver, hvilket jeg synes Marianne gjorde rigtig godt. Modellen mangler nu stadig mascara, kinderødt samt naturlig lyserød læbestift. Men hvor er hun bare smuk. Clara er kun 15 år gammel - hvem havde troet det?
Clara blev nu sminket færdig
Jeg gør tøjet klar, sådan så det er hurtigt og nemt at skifte til det næste outfit
Simon gør lyset klar. Lyset er rigtig vigtigt, da man skal tage højde for skygger og meget mere.